Saturday, April 15, 2017

Hovsa smovsa

Der glemte jeg vist lige at opdatere min blog i... over et halvt år. Hovsaaaaaa.
Til gengæld har jeg fået lavet en del! Jeg var til genki, hvor jeg tilføjede et nyt cosplay til listen; Trump-chan. Eller som hedningene ville kalde ham; Donald Trump. Ærlig talt, så var han bare super sjov at se i nyhederne (det var inden, han blev præsident), og jeg havde et 'Murica-slips liggende, så det var egentlig mest ment som en joke, der heldigvis fik folk til at grine til connen.

Comic-con var... ikke fantastisk. Det var skønt at se så mange børn dog - jeg er ikke den store fan af børn, men det varmer alligevel mit hjerte at se børn møde sine fiktionelle idoler, så det var et friskt pust fra andre cons - men det var så også det eneste. Lokationen var ikke den fedeste, og selvom jeg ikke selv var interesseret i autografer, hørte jeg, at folk stod i kø i timevis og alligevel ikke fik sine. Oveni kostede de det hvide ud af øjnene, så det var bare latterligt. Comic-con er et no-go for mig.

J-popcon 2017 er til gengæld på vej. Kun en lille uge til, og jeg er slet ikke færdig, så det er noget øv.
Min plan var som følgende:
Fredag - genderbend!Cruella De Ville
Lørdag - Tiffany Wilson
Søndag - Yuri Plisetsky
Men Yuri må slettes og erstattet med en anden, måske Parappa the Rapper, for jeg når simpelthen ikke at blive færdig. Jeg mangler stadig at farve min Cruella-paryk og sætte snørrebånd i Tiffanys sko, så jeg har travlt.

Jeg købte først et par sorte sko og sprayede dem lyserøde. Malede derefter hælene hvide, og nu skal snørrebåndene på. 

Outfittet til Cruella er næsten færdigt. Vesten er lavet af et gammelt cosplay (min organization XIII frakke), slipset er lånt, bukserne, skjorten og handskerne er købt, og frakken er lavet af en million meter pels, hahaha. 

Until next time, huns! <3