Tuesday, March 26, 2013

J-popcon

Jeg ved godt, det er 9 dage siden, j-popcon sluttede, men... ja, jeg har været for doven til at skrive et indlæg om det. Nok mest fordi der ikke er meget at skrive om. Selvom jeg rendte rundt med mine super dejlige venner (som jeg elsker!), så var det nemlig den mest skuffende con, jeg har været til. Ikke fordi connen var dårlig planlagt eller events'ene dårlige eller noget, det var skam helt fint - jeg synes bare cosplaymiljøet har ændret sig. Andre virker ikke ligeså irriterede over det, som jeg selv er, hvilket jeg godt forstår, da jeg kom ind i det noget før, de gjorde, så jeg har virkelig set forvandlingen fra venlige, sjove, nørdede typer, der kan snakke og grine med hinanden til... ja, cosplayere, der fokuserer alt for meget på popularitet, konkurrence og sin gruppe. Det er simpelthen folkeskolen om igen. Måske er det, fordi der er kommet så mange yngre cosplayere til. Eller måske ikke... jeg aner det ikke.
Det kunne selvfølgelig også bare være mig, der lægger alt for meget i det, haha!

Nå, tilbage til connen! Well, turen derhen om fredagen var mega besværlig, for skolen tog en tur ud på Kongens Nytorv, så jeg skulle hele vejen tilbage på skolen for at tage kostume på for derefter at tage afsted igen (jeg tog 1A fem gange den dag!), men tja, jeg var der i rimelig god tid. Køen var virkelig kort i forhold til sidste år, hvor nogen folk stod i kø i halvanden time.
Jeg cosplayede gakuen Naruto hele fredag, hvilket fungerede godt.
Lørdag skulle jeg være Ash Ketchum, men jakken, som jeg tidligere havde rettet lidt på, sad virkelig mærkeligt på mig, så jeg fik pludselig stress på. Hvem skulle jeg cosplaye?! Så... det endte med, at jeg cosplayede Mickey Mouse (Hos Mickey - versionen med jakkesæt). Min mor blev ved med at sige hvor sød, jeg så ud med det på - pfffffff! Jeg ankom ret sent lørdag, for alle mine venner ankom bare vildt sent, så jeg sad derhjemme og kedede mig og ville bare afsted. Buhu!
Heldigvis holdte Blondi og Malou en all-night'er, så jeg kunne dukke tidligt op søndag og rent faktisk have nogen at gå rundt sammen med. Jeg cosplayede den unge version af James Potter den dag. Min Snape, som havde spurgt mig lang tid før, om vi skulle cosplaye dem sammen til j-pop, ville desværre ikke alligevel. Jeg er ikke sur på hende overhovedet, men det kunne nu have været lidt rart at få at vide i det mindste dagen før, så jeg kan overveje andre cosplays, så jeg ikke går rundt helt... forever alone.
Nå, men det var da en okay con. Især tak til Blondi, Malou, Jerntog, Lars og Luifer. I er perfekte på alle måder <3
Next stop - SVS con!

Until Next time, peeps!

Friday, March 8, 2013

Naruto photoshoot

Ja, så var jeg ude og lave photoshoot i mit nye cosplay sammen med min veninde. Det var rigtig sjovt!
Et par af billederne var rimelig gode, og jeg havde lige redigeret dem, indtil jeg opdagede... at jeg havde glemt stregerne på hans kinder. FAIL!
Suk... det er så typisk mig! Bare jeg ikke glemmer dem til j-pop, det ville være et katastrofe, haha!

Oh, og så har jeg fundet ud af, at jeg vil finpudse mit Ash Ketchum cosplay. Det grønne mærke på kasketten skal rives af, og så skal jeg lave et nyt, for det er virkelig grimt. Og så ordner jeg hans ydre trøje - den er alt, alt for stor til mig. Og til sidst; der er huller i bukserne, men det tror jeg ærlig talt ikke, jeg kan ordne, for hullerne er virkelig store og bare... flænset fuldstændig op. Æv bæv. Jeg må se, om jeg kan finde nogle andre. Det er bare ærgerligt, for de er virkelig perfekte til Ash, og mine ben ser ikke alt for tykke ud i dem.

Until next time, peeps!

Thursday, March 7, 2013

Narutos frakke - dag 4

Det... er... færdigt!
Jeg fik sat rygmærket og lavet bæltet, så nu har jeg officielt hele Narutos skoleuniform.


Min veninde kunne desværre ikke lave photoshoot idag, men hun kan i morgen, så forhåbentligt får jeg et par gode billeder, som jeg selvfølgelig nok skal ligge op på siden.

Uh, der er 8 dage til j-popcon... dørdørdørdør!!
Jeg har virkelig haft brug for en con, kan jeg mærke.

Until next time, peeps! :3

Wednesday, March 6, 2013

Narutos frakke - dag 3

Endnu en skoledag - endnu mere arbejde på frakken. Det sorte og hvide stof er nu syet helt sammen, og kraven sidder nogenlunde (jeg kan altid rette på den, hvis den falder lidt for meget sammen.).
Den ser nu sådan her ud:

Langt fra perfekt, men den kan da bruges.
Der mangler kun spiralen på ryggen og så er den good-to-go. Nåh ja, og bæltet. Men det er bare et langt stykke orange stof, så det overlever jeg nok lige.
Hvis jeg bliver færdig med den i morgen (håber!), vil jeg nok spørge en veninde, om hun ikke kan tage nogle billeder af mig i det.
Åh gud, jeg savner photoshoots...

Until next time, peeps! :)

Tuesday, March 5, 2013

Narutos frakke - dag 1 og 2


Jeg har nu i 2 dage arbejdet på min frakke til Naruto gakuen. Jeg håber den bliver okay. Ellers er 375 kr. spildt på ingenting >__>
Anygays, jeg forsøger virkelig at gøre mig umage med den, og min lærer hjælper mig da også igennem den, men hun har stadig ikke helt forstået, at jeg er småperfektionistisk med mine cosplays, så jeg håber, hun siger til, hvis der er noget, hun ikke kan finde ud af i stedet for at hjælpe mig med at lave noget der er... ja, grimt.
Men, well, hun hjalp mig med at lave headband'et, hvilket jeg er rigtig glad for - det er supersmukt!

Her er et billede af det:

Men! Tilbage til frakken! Her kan I se, hvordan det er gået (:

Dag 1
Jeg havde købt 3 meter hvidt stof og 3 meter sort stof. Min lærer og jeg samarbejdede så for at lave et mønster til den besværlige frakke, og da vi blev færdige, lavede jeg den i noget billigt stof, så jeg kunne se, hvordan den kom til at sidde på mig. Det hele virkede fint. Men ak! det tog mig hele dagen at lave den dumme prøve.

Dag 2
I dag klippede jeg først stoffet ud. Her er et billede af mønsteret og stoffet


Så syede jeg al det hvide stof sammen til foret, så det endte med at se sådan her ud


Så det sorte - tadaa!

I morgen skal jeg sy det sammen og vende den om, så den får pæne kanter. Og så skal jeg finde ud af hvordan fanden, jeg får den krave op at stå o__o'

Det var vist det! Until Next time, peeps!